Hækplantning

MIN SERVICE INDEHOLDER

Hækplantning 

 

Før man vælger at plante en ny hæk, så er der en række ting man skal tage stilling til først.

Den hæk, som du planter, skal højst sandsynligt ikke kun stå i din have det første år, men de næste mange år og derfor skal man virkelig overveje hvlken hæk man vælger samt om man vil ha jordforberedning eller ej så derfor skal man ha styr på alle sine spørgsmål inden man bare kaster sig ud i en udskiftning af gammel hæk:

  • Hvor skal hækken stå?
  • Hvor høj må hækken blive?
  • Skal det være en stedsegrøn hæk, som er grøn året rundt? Eller skal det være en løvfældende hæk?
  • Skal det være en uklippet eller klippet hæk? - og hvor mange gange om året skal den klippes?

Er du stadig i tvivl om, hvilken hækplante, der er den rigtige til din have, så kan du tage et kig på https://primafaerdighaek.dk/prima-fardig-hak-sortiment


men mulighederne er mange og kvalitetet er altid i top da jeg kun benytter mig af samarbejdspartnere, planter og jord jeg kun selv kan ståindenfor 


Tidsplan
PRIMA FÆRDIG HÆK® skal plantes senest 48 timer efter levering for at sikre, at de ikke tørrer ud eller
udsættes for andre fysiske påvirkninger, der kan være til skade for planten.
Forarbejde
Husk at tjekke op på, at jorden ikke er hård og uigennemtrængelig, der hvor du ønsker at plante din færdighæk. Hvis det er tilfældet, skal jorden løsnes i mindst 1 meters dybde. Hvis ikke, anbefaler vi, at du
graver en planterende i ca. 40 cm bredde og 30 cm dybde. Løsn herefter jorden i bunden af renden for
at sikre luftskifte og dræn. Anvend ikke kompost fra genbrugspladserne i rodzonen, da koncentrationen
af næringsstoffer kan skade de nye rødder.
Planterne
Vær omhyggelig med at placere hækplanterne rigtigt. Planterne har to sider, som er mere buskede end
de andre. De buskede sider vendes mod hinanden, så de strittende grene forener hækplanterne. Den
ene klippede side skal altså vende ud mod dig selv, og danner således hækfladen. Et godt tip, inden
plantning er at placere planterne foran renden i den position, som du tænker at plante dem. Så kan du
gå lidt væk, danne dig et overblik og sikre, at planterne står korrekt, inden du sætter dem ned i renden.
Plantning
Placer planterne i renden med følgende planteafstand:
- 2,5 plante pr. meter for buskede typer som liguster eller
- 3 planter pr. meter for enstammede arter som bøg. Planterne sættes således, at jordklumpen dækkes af ca. 2 cm jord, ikke dybere. Nettet skal blive omkring rodklumpen. Husk
at give plads til hækken mod evt. fortov (30 - 50 cm fra skel linjen).
Vanding
Plantning i vintermånederne: Planter du i vintermånederne er det ikke nødvendigt at vande.
Plantingen resten af året: Den rette vanding er altafgørende for en succesfuld etablering samt planternes videre vækst. Når planterne er placeret og står godt i renden fyldes den med 1/3 jord og resten
med vand. Dette sikrer, at jorden falder godt sammen omkring rodklumpen. Når vandet er sunket, fyldes renden op med jord. Træd jorden til omkring klumpen, og vand herefter igen.
Vindomsuste steder
Hvis hækken placeres på særlig udsatte og forblæste steder, kan det være hensigtsmæssigt at støtte
planterne med en plastbelagt tråd mellem nogle kraftige stolper. Den optimale støtte opnås ved at placere tråden i ca. 1 meters højde med 2 meter mellem stolperne.
Afretning
Når hækken er sat, er det en god ide at give den en let studsning i toppen og på siderne, så den får en
pæn finish uden strittende grene.
Vi anbefaler naturligvis, at du følger denne vejledning nøje, således du får det
bedste resultat. Vejledningen skal desuden være fulgt korrekt for at opnå grogaranti. Ligeledes skal de små PRIMA FÆRDIG HÆK® labels, som hænger om
plantens stamme ved levering forblive på planten.
PLANTEVEJLEDNING
Pasning, pleje og vanding
Du har nu fået din hæk godt plantet i jorden, og er forhåbentlig tilfreds med resultatet. For at sikre det
smukkeste resultat er det vigtigt, at du også fortsat er opmærksom på at passe og pleje din hæk. God
hækpleje kræver ingen ekspertviden, så der er garanti for succes, hvis du blot er opmærksom på og
følger nedenstående få, gode råd omkring hækpleje.
Færdighæk skal passes som almindelig hæk - med gødskning og klipning. Gødning: NPK 14-3-15 gives
to gange årligt, slut april og Sankt Hans med 80 gram (1 håndfuld) til 4 meter hæk. Få vejledning og råd
omkring hækklipning på primafærdighæk.dk, under produktsiderne. Især i de første år er det vigtigt, at
planten bruger alle sine ressourcer på etablering og vækst. Hvis du har købt en hæktype som eksempelvis Liguster, Laurbær, Tjørn eller anden sort, der blomstrer eller får bær, bør du derfor fjerne både bær
og blomster i de første år efter plantning. Det er vigtigt, at du også husker at luge jorden for ukrudt ca.
30 cm på hver side af planten.
Det er særdeles vigtigt, at hækken får rigeligt med vand i især de første år. Her bør vandingen startes
allerede ved knopskydningen i april, hvis det er tørt. I sommerhalvåret skal du vande grundigt. Vi anbefaler, at du vander 1 -2 gange om ugen i perioder uden væsentlig nedbør. Vær opmærksom på, at
gennemvanding kan kræve helt op til 10-12 liter vand per plante. Du må dog aldrig vande hækken hver
dag, da en konstant fugtig jord vil forhindre det naturlige luftskifte i jorden. Derved kommer der ikke ilt
ned l rødderne og rodvæksten hæmmes.
Du kan med fordel udlægge en siveslange for at reducere vandforbruget. Det er vigtigt, at siveslangen
løbende kontrolleres, da en skade herpå kan betyde, at hele hækken fejlvandes. Den bedste måde at
kontrollere vandingen på og få erfaring med hvor meget vand, der skal tilføres, er ved at grave et spadestik dybt ved siden af klumpen efter endt vanding og tjekke, at jorden er fugtig i fuld dybde


 

 

 

  • Plantning af ny hæk eller buske.

TILBUD/ARBEJDSGANG

01.

 

Book et møde

 

Som regel kan dette møde blive afholdt indenfor få dage, efter kundens ønske og tidspunkt. 

 

02.

 

Tilbud modtages online indefor 2 dage

 

Ved større projekter skal jeg bruge 3 til 4 dag på tilbudsberegning. 

NB! husk at læse forretningsbetingelserne. 

 

03.

 

Kunden godkender

tilbudet online

 

Så snart kunden har godkendt tilbuddet i onlinesystemet, får jeg en bekræftiglse på opgaven. 

 

04.

 

Projektet opstartes hutigst muligt efter kundens ønkse 

 

Projektet opstartes hurtigst muligt efter de øvrige forretningsbetingelser er opfyldt.

 

LEDER DU EFTER KVALITET

OG BEDRE SERVICE?

BØGELUND

Anlæsgartner & Træpleje

 

 

 

Copyright © All Rights Reserved

 

Kontakt infomationer

+45 42734774

Teglværksvej 17. 4690 Haslev

CVR 39926431

P-nummer 1024026171